Sparepærer sparer strøm

glodepare-og-penge

Du kan spare op til 500 kroner ved at skifte en almindelig glødepære ud med en sparepære. En sparepære lyser lige så godt som en almindelig pære.

Der er efterhånden mange gode sparepærer på markedet og der er en rivende udvikling i gang. Særligt de steder, hvor lyset brænder lang tid ad gangen, kan det være en god idé at udskifte de gamle glødepærer til en sparepære eller en LED-pære (se siden om LED-pærer under Spare-råd).

Generelt er sparepærer gode der, hvor lampen brænder længe ad gangen. Der går lidt tid før sparepæren er helt oppe på sin optimale ydelse. Hvis du tænder og slukker hyppigt og sparepæren brænder kort tid, f.eks. i en entre eller på badeværelse, vil levetiden blive lidt kortere.

Du kan lave beregninger af netop dit strømforbrug og hvor mange penge du kan spare ved at udskifte dine glødepærer. Gå ind på Beregn dit el-forbrug her på Ejendomskontorets hjemmeside under Spare-råd.

Resten af februar måned kan du se et udvalg af sparepærer og LED-pærer på Ejendomskontoret (i åbningstiden).

 

Forbrugerrådet har testet en del sparepærer i juli 2010. På deres hjemmeside kan du downloade testen af 37 sparepærer.

www.taenk.dk/test/sparepaerer/

Du kan også læse mere om de enkelte sparepærer på elsparefondens hjemmeside:

www.elsparefonden.dk/forbruger/produkter/belysning/a-paerer

Avedøre Stationsby Nord • Ejendomskontoret  • Pottemagerporten 43 • 2650 Hvidovre • Tlf. 36 34 36 79 • Kontakt os