Opsigelse af lejemål

Når du skal flytte, er der følgende regler:

  1. Du skal sende eller aflevere din opsigelse til KAB. Du skal bruge opsigelsesskemaet. Underskriv venligst opsigelsen.
    Både du og din ægtefælle eller samlever bedes skrive under på opsigelsen.
  2. Der er 3 måneders opsigelse til den første hverdag i en måned. Vi skal modtage din opsigelse senest den første hverdag i måneden inden kl. 12.00.
    Afdelingen har vedligeholdelsesordning B. Eksempel:
    Modtager vi din opsigelse den 9. februar, gælder opsigelsen fra den 1. marts, og du skal betale husleje for marts, april og maj måned, og fraflytte seneste 1. juni.
  3. Du må selvfølgelig godt flytte, før de 3 måneders opsigelse er gået. Flytter du tidligere, så skriv datoen i opsigelsen. Så forsøger vi at genudleje din bolig så hurtigt som muligt.
  4. Vi sender altid en bekræftelse på en modtaget opsigelse. Har du glemt at underskrive din opsigelse, bliver du bedt om at underskrive en kopi af bekræftelsen og returnere den i en vedlagt svarkuvert. Vi begynder først genudlejning, når vi har modtaget den underskrevne bekræftelse.
  5. Du skal oplyse din nye adresse og eventuelt telefonnummer, så vi kan sende en flytteopgørelse og komme i kontakt med dig.
  6. Du skal aftale et fraflytningssyn med dit lokale ejendomskontor. Det er en aftale om dag og tidspunkt, hvor I sammen gennemgår boligen.
  7. Din opnotering på den interne venteliste / oprykningsventelisten i afdelingen bliver slettet, når vi modtager din opsigelse.
  8. Hvis du opsiger en bolig for et dødsbo, bedes du fremsende kopi af skifteretsattesten.
  9. Bor du i en afdeling med vedligeholdelsesordning B, bliver vedligeholdelseskontoen lukket når lejemålet opsiges. Du skal derfor sørge for, at vedligeholdelsesarbejder i boligen er udført, godkendt af ejendomskontoret og pengene udbetalt, inden du siger op.
  10. Du kan hente opsigelsesskema her.

Har du flere spørgsmål - så kontakt Ejendomskontoret

Avedøre Stationsby Nord • Ejendomskontoret  • Pottemagerporten 43 • 2650 Hvidovre • Tlf. 36 34 36 79 • Kontakt os